Vi har hos Claus Andersen Rustfri Stål A/S i oktober 2021 valgt at investere i verdens hurtigste elektriske kantpresse fra TRUMPF, leveret og installeret af AVN Pladeteknik.
Den nye kantpresse, TruBend7050, er en opgradering af den gamle kantpresse, TruBend 7036. Med denne opgradering af vores maskinpark er vi nu i stand til – bukketeknisk – at løse endnu sværere arbejdsopgaver end tidligere og sikre mere ensartethed i vores produktionsflow.
Fremtidssikring er vigtig for os. At følge med den teknologiske udvikling, hvor det giver mening for at fremstille rustfri stålkomponenter af den bedste kvalitet til vores kunder og samarbejdspartnere.
Vi har derfor valgt at investere i den nye kantpresse med robot-interface. Dette med henblik på, at vi allerede nu forbereder os til robotbetjening, der skal bidrage til at optimere vores produktionsflow i serieproduktionen af vores udendørs hjertestarterskabe.
En I-akse forskydning og automatisk kilebombering bidrager til stor fleksibilitet i vores forskelligartede bukkeopgaver i produktionen.
Med en arbejdshastighed på Y-asken med op til 25 mm/sek., kan vi desuden nu bukke emner hurtigere end tidligere.
TruBend 7050 er med Touchpoint farve-grafikstyring med Multi-touch teknologi 21,5“ touchscreen, der kan betjenes med handsker. Dette muliggør fuld grafisk simulering af et bukkeforløb, hvilket forbedrer maskinens fleksibilitet iht. eksempelvis jobrotation. Dermed sikrer vi os en strømlinet bukning af emner i produktionen og undgår flaskehalse.
Hos Claus Andersen lægger vi ikke kun vægt på funktionaliteten på maskinen. Vi har også stort fokus på vores maskinoperatørers sikkerhed og ergonomi.
TruBend 7050 er sikkerhedsmæssigt udstyret med en flytbar og 2-delt fodpedal for stående og siddende betjening. Lyskilden er kold LED-belysning, udviklet specielt til operationsstuer, således at operatøren ikke får varmt lys i ansigtet. CNC-styret blocklaser for automatisk højdetilpasning af sikkerhedsanordningens højde.
TruBend 7050 er forsynet med automatisk værktøjsklemning for hurtigere og nemmere værktøjsmontering.
TruBend 7050 har sikkerhedsafskærmning på bagsiden og svingbar gavlbeskyttelse.
Det er også muligt at sidde med benene helt inde under kantpressen, hvilket giver en behagelig og ergonomisk korrekt arbejdsstilling. Det ergonomiske arbejdsmiljø understøttes ligeledes gennem indbyggede aflægningskonsoller og oplægningsbord.
Læs artikel i Teknovation (nr. 13 udgivelse d. 22/11 2021)
Læs indlæg på vores LinkedIn-side