01. juni 2018

Borgmester Peter Rahbæk Juel på besøg hos Claus Andersen Rustfri Stål

Som led i en række virksomhedsbesøg var Odense Kommunes borgmester Peter Rahbæk Juel på besøg hos os den 9 maj 2018. Han fik en rundvisning af vores direktør Lars Jensen.

Lars kunne bl.a. fortælle om de tiltag, vi arbejder med, over for de unge og for at øge interessen for smedefaget. Der var også tid til en kop kaffe og en snak om Peters mærkesager, før han skulle videre på farten.

”Vi skal have gjort noget ved vores ledighed. Vi skal hjælpe unge og ledige i job via uddannelse og målrettede indsatser. Vi skal investere i fortsat udvikling af byen, for det skaber nye arbejdspladser samt lærer pladser. I Odense Kommune er arbejdsmiljø og trivsel altid vigtig”, pointerede Peter Rahbæk Juel

Lars kunne med stolthed berette over for borgmesteren, at Claus Andersen Rustfri Stål er en af de odenseanske virksomheder, som tager flest lærlinge ind i forhold til sin størrelse. Vi ser optaget af nye lærlinge som en vigtig strategi i forhold til virksomhedens fortsatte vækst.

 

Læs mere om at arbejde hos Claus Andersen Rustfri Stål